Skelhøje - Frederiks KFUM Idræt: Volleyball, Bordtennis & Tumleidræt

Der sker noget i SKF KFUM Idræt.….



Denne påstand ses ofte. Er det en frase, bare pral eller er der virkelig noget om det?

For at kunne vurdere det er man faktisk nødt til at være medlem sammen med de andre ca. 100 -120 nuværende medlemmer. Men en ting er sikkert. SKF KFUMs bestyrelse, trænere og udvalg gør meget for at sloganet „Der sker noget i SKF KFUM“ ikke bare er pral.


Citat fra vedtægternes § 2:

SKF KFUM Idræt har til formål, at skabe gode og sunde rammer omkring idrætslivet, og at forkynde det kristne evangelium på Den danske Folkekirkes grundlag for afdelingens medlemmer.


SKF KFUM arbejder altså på 2 områder:

1) Idrætslig / sportsligt fællesskab på boldbanen.
2) Menneskeligt / Kristent ungdomsarbejde såvel på som udenfor boldbanen.

Kunsten er at udviske forskellene mellem de to områder. Men netop det, at SKF KFUM arbejder på to områder, er med til at give kvalitet, indhold og engagement.


Aktiviteter i SKF KFUM:

Idrætsgrene: Tumleidræt for de mindste og Volleyball. Bordtennis er for tiden en hvilende aktivitet, men er interressen der, er vi klar til at bagge op.

Klubarbejde: Klubweekends, intern lederuddannelse, lederweekends, klubfester m. v. samt Elite-Træf for Danmarks bedste ungdomshold o. s. v.

I SKF KFUM er der rige muligheder for at sætte præg på foreningen. Der er altid brug for medlemmer der vil yde til, og nyde af fællesskabet. Vi har brug for mange nye visioner, så søg din indflydelse. Har du det sådan, ja så vil du sikkert trives godt i SKF KFUM Idræt.